Plannja Pandeplade

Plannja Pandeplade

Konkurrencedygtig pris på
nyt tag og tagrender

Op til 30 års
garanti

Fokus på miljørigtige
løsninger

  • Produktbilleder
  • Farver
  • Tekniske data
     Stål
    Belægning Plannja Hard Coat 50 | Plannja Hard Coat 25 | Blank
    Min. længde (mm) 1500
    Maks. længde (mm) 8000
    Længde på overlæg (mm) 300
    Dækkebredde (mm) 1120
    Profilhøjde (mm) 20
    Topbredde (mm) 24
    Bundbredde (mm) 232
    Centerafstand (mm) 280
    Tykkelse (mm) 0,6
    Min. taghældning (°) 10
    Vægt kg/m2 6,3
  • Profilgeometri

    dk-plannja-traditionalprofile-geometry

    dk-plannja-traditionalprofileR-geometry

Plannja Pandeplade

Plannja Pandeplade er en af Danmarks ældste og mest populære tagplader. I mere end 100 år er både herregårde, beboelseshuse, sommerhuse og lader blevet beskyttet af pandepladen. I dag er pandepladen mere populær end nogensinde, såvel ved nybyggeri som ved renovering af ældre ejendomme.

Luk øjnene og forestil dig et klassisk ståltag! 

Billederne, der dukker op i tankerne, plejer at være et båndtækket tag eller et tag af Plannja Pandeplade. Der er derfor til stadighed meget stor efterspørgsel efter Plannja Pandeplade - på den ene side fordi den ofte anbefales i forbindelse med restaureringer og bygningsmindesmærker, på den anden side fordi den harmonerer med den populære funkisstil. Plannja Pandeplades diskrete profilering smelter godt sammen med glatte facader, store vinduer og linjespil af træ og metal. Bygningen får en langvarig beskyttelse og et klassisk udtryk i mange, mange år. 

Plannja Pandeplade kan med fordel monteres med pandepladeklodser. Pandepladeklodser løfter pladen fra underlaget, så eventuel kondens kan løbe frit, og spændingsbuler minimeres. 
Grundet den forholdsvis tynde godstykkelse kombineret med det brede profil kan der forekomme spændingsbuler i pandepladen. Dette er ikke reklamationsberettiget. 

Som supplement til vores klassiske pandepladeprofil lancerer Plannja en ny, smart profilvariant til tag med langsgående forstærkningsspor. På både originalen og den nye model har vi øget den dækkende bredde med 40 mm; fra 1.080 til 1.120 mm, hvilket gør pandepladen mere økonomisk. 

Plannja Pandeplade leveres i galvaniseret udførelse samt i aluzink og med belægningen Plannja Hard Coat. 

Skrueforbrug pr. m2: 8 stk. 4,8 x 65 mm. Overlap: 3 stk. 4,8 x 23 mm. Desuden 8 stk. pandepladeklodser. 

I tillæg kan Plannja Pandeplade bestilles med Plannja Antikondens Fleece. 

Plannja Pandeplade tilbydes i stål og aluminium. 

Farve-sortimentet for Plannja Pandeplade vises nedenfor. Se Plannjas produktprogram under punktet ”Farver” for at se, om ønsket kombination med hensyn til materiale, profil, farve, godstykkelse og belægning er mulig.

Se reference folder her.