Forside / FAQ
Ofte stillede spørgsmål
Vi står altid klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål eller brug for råd.
Men måske du er heldig, at dit spørgsmål bliver besvaret i nedenstående sektion med ofte stillede spørgsmål.
Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os med dit spørgsmål på info@abbyggeprofiler.dk
Generelle spørgsmål til ståltage
Larmer et ståltag mere end andre tage, når det regner eller hagler?
Nej, regn o.lign. på et ståltag støjer ikke mere end på andre tage, hvis du har sørget for, at huset er normalt isoleret. Faktisk er støjen fra regn på tagvinduer betydeligt voldsommere, end det er på vores forskellige tagløsninger.
En undersøgelse – som den nu nedlagte boligside, Boligtorvet.dk, havde foretaget – påviste, at ståltagplader med 50 mm. isolering støjer ca. 30 dB ved et skybrud. Til sammenligning kan normalt støj på et kontor måles til ca. 40 dB og støjen fra en støvsuger kan måles til 80 dB. (Kilde: Boligtorvet.dk)
Kan der monteres tagvinduer i et ståltag?
Ja, det kan der sagtens. Der findes mange forskellige løsninger inden for dette.
Vi tilbyder bl.a. en løsning i samarbejde med Sabetoflex, der limer inddækningen sammen med Trend tagprofilen, hvilket gør, at der ikke er synlige skruer.
Er et ståltag ikke kun noget, som man bruger til lader og skure?
Nej, ståltage kan bruges til alle typer af bygninger. Det er naturligvis en smagssag, om man vil have ståltag på sin bolig, men da det er et solidt og æstetisk pænt tag, kan vi selvfølgelig varmt anbefale denne løsning.
Du kan se inspiration til dit næste boligprojekt her.
Anvendes et ståltag kun til renovering ovenpå et eksisterende tag?
Nej, men et ståltag kan være en funktionel og smart løsning ovenpå et eksisterende tag, hvor det gamle tag ender med at fungere som et undertag. Et ståltag anvendes dog oftere som den primære tagløsning – især på eksempelvis nybyggerier eller ved udskiftning af tage på ældre bygninger.
Ruster et ståltag ikke hurtigt?
Ja og nej. Som med alt andet er der forskel på kvaliteten af ståltage. Derfor samarbejder vi med de bedste producenter inden for branchen såsom Plannja.
Hos Plannja anvendes den bedste stålkvalitet, der galvaniseres (rustbeskyttelse) inden pladen påføres en farvebelægning (Green- eller Hard Coat). Dette sikrer, at du får et holdbart tag, der forbliver pænt i mange år frem. Læs mere omkring de forskellige farvebelægninger her.
Er der ikke et voldsomt genskær fra et ståltag?
Ja og nej. Ligesom at du kan få ståltage i forskellige farver, kan du få dem i forskellig glans. Langt størstedelen af Plannjas tagløsninger har en mat finish (glans 6-12), der gør, at der ikke opstår et nævneværdigt genskær fra solen.
Falmer farven på et ståltag?
Ja og nej. Kvaliteten på ståltage varierer, hvilket er derfor, at man kan se falmende farver på ståltage rundt omkring. Hos AB Byggeprofiler går vi meget op i kvalitetsløsninger, og vi er så sikre på, at farven på vores løsninger ikke falmer med tiden, at vi – som de eneste – tilbyder en garanti på farveægthed på Plannja Tagprofiler.
Kan jeg lave en flot afslutning ved gavlen, når der skal være åbent til ventilation?
Ja, det kan du. Vi tilbyder individuelt tilpassede løsninger til gode priser – også løsninger med udstansede riller til ventilation.
Hvis du kontakter os på info@abbyggeprofiler.dk med en skitse, vil vi hjælpe dig med at finde den løsning, der passer bedst til dit projekt.
Er det normalt, at rygningen på et nyt ståltag kører op og ned?
Nej, det er ikke normalt – og det er heldigvis sjældent, at vi ser dette resultat. Dette kan ske, hvis der ved montering af tagrygning er monteret skruer i overlægget, hvilket der ikke skal være.
Grunden til, at der ikke skal skrues i overlægget er, at de enkelte længder på taget skal have plads og mulighed for at kunne arbejde en smule.
Hvorfor ’bølger’ et ståltag?
Da stål er et materiale, der arbejder ved temperaturændringer, kan det lejlighedsvis danne spændingsbuler (‘bølger’) i bunden af brede profiler – eksempelvis ved vores Trend 475 profil.
Man kan dog undgå tydelige spændingsbuler ved, at man ikke overspænder skruerne ved montering af den valgte profil.
Er der ikke mange kondensproblemer ved ståltage?
Nej, der er ikke flere kondensproblemer ved ståltage end der er ved andre tage. Ved alle typer tage kan der dannes kondens på undersiden. Det er derfor vigtigt, at taget monteres korrekt sammen med et godkendt undertag, der sikrer mod indtrængning af fugt.
Vi anbefaler følgende to metoder ved montering af vores ståltagløsninger:
- Ståltaget monteres på lægter med afstandslister og et godkendt undertag. Præcis som man gør ved de mere traditionelle tagløsninger.
- Ståltaget monteres direkte på fast undertag med godkendt undertagsdug. Denne løsning er lidt dyrere, men giver det bedste resultat og gør det desuden lettere at gå på taget, hvis dette bliver nødvendigt. Desuden bliver de ekstra omkostninger ved denne løsning ofte ’vundet hjem’, da monteringsarbejdet for det meste går hurtigere på fast undertag.
Husk, at ved denne løsning skal der være tilstrækkelig ventilation under undertaget.
Tilskæring af ståltage
Ja, det kan du. Dette kan du gøre på forskellige måder. Eksempelvis kan du gøre brug af en almindelig pladesaks til de mindre skær, men til de længere skær kan en el- eller trykluftspladesaks være fordelagtig at tage i brug. Derudover kan en el- eller trykluftsnippelmaskine også være et godt stykke værktøj at bearbejde stålplader med. En nedstryger, bajonetsav, stiksav og rundsav kan også bruges, men her skal du være opmærksom på, at omdrejningen er max. 2.200 omdrejninger/min.
Pas på, at overfladen ikke ridses af hverken værktøj eller spåner!
Efter end skæring er det vigtigt, at spåner fjernes hurtigt fra overfladen, da de ellers kan give rustplamager, hvis de kommer i kontakt med fugt.
Nej, det er meget vigtigt, at du aldrig bruger en vinkelsliber til at skære i stålplader. En vinkelsliber skader en stålplade på to måder:
- Varmeudviklingen ved skærestedet kan ødelægge farvebelægningen.
- Varmeudviklingen ved skærestedet skaber varme spåner, der kan brænde sig fast i de omkringlæggende plader.
Gør i stedet brug af en pladesaks, nippelmaskine, nedstryger, bajonetsav, stiksav eller rundsav (max. 2.200 omdrejninger/min.).
Nej og ja. Da pladen er galvaniseret, bør der ikke opstå problemer med skårede kanter. Ved galvanisering bliver stål dyppet i smeltet zink, hvilket danner en beskyttende hinde om stålet.
Det kan dog anbefales at påføre lak på kanten, da kanten er blevet mere udsat der, hvor farvebelægningen er blevet brudt.
Har du spørgsmål eller brug for rådgivning?
Vi står klar til at hjælpe dig videre med dit næste projekt. Kontakt en af vores eksperter allerede i dag.